
FIRMAPROFIL
Topmark Trading ApS har i mere end 3 årtier været leverandør og rådgiver til lufthavne og den skandinaviske politi- og forsvarsindustri. Vi repræsenterer stolt nogle af de mest teknologisk avancerede produkter af høj kvalitet inden for en bred vifte af civilt og militært udstyr, der dækker luft, vand, land, politi og lufthavne.
Hos Topmark er kundens behov og ønsker i højsædet. God service, sikre leverancer og et højt kommunikationsniveau skal være medvirkende til at sikre et højt tilfredshedsniveau.
Samarbejde og udbud
Topmark har opbygget knowhow og et unikt markedskendskab gennem mere end 3 årtier som leverandør og rådgiver til politi, lufthavns- og forsvarsindustrien. Denne knowhow omfatter bl.a. stor ekspertise i at udfærdige udbud.
Udbud er en stor del af at vinde offentlige kontrakter og kan for mange være en stor mundfuld. Hos Topmark er udfærdigelsen af udbud en af vores kernekompetencer, hvor indsendte udbud tidligere har affødt ros.